Gå til produktoplysninger
Fordybelsesaftener i atelieret (MARTS/APRIL)

Fordybelsesaftener i atelieret (MARTS/APRIL)

Om værket

Til vores fordybelsesaftener er der plads til at skabe i dit eget tempo. Uden at skulle følge med nogen og uden at skulle præstere noget bestemt.

Vi sætter rammen, og alle skaber side om side i vores levende og inspirerende rum. Nogle i stilhed, andre i samtale. Formatet er enkelt: Rummet er til dig. Det er din tid.

Derfor er fordybelsesaftenerne ikke undervisning med fælles oplæg og lange gennemgange. Der er ingen bestemte forventninger til dit slutprodukt.

Bare tre sammenhængende timer, hvor du kan blive i processen. Du må gerne medbringe en idé eller skitse. Eller komme, som du er. Har du brug for sparring eller et lille skub videre, er vi her. Har du brug for ro, er der plads til det.

Vi bruger atelierets materialer, og du går herfra med noget, du selv har skabt – hver gang. Gem de ting, du skaber, da de kan bruges senere i forløbet.

Du får 3 timer til:

•                        at komme ud af hovedet og ned i kroppen.
•                        at forsvinde ind i noget og glemme tid og sted.
•                        at lege, eksperimentere og skabe med hænderne.

Program: 

Mandag d. 2 marts (17.30-20.30) - linoleumstryk:

Dyk ned i linoleummets sanselige verden og stramme grafiske udtryk. Du tegner og skærer dit selvvalgte motiv fri i linoleumspladen og trykker det derefter over på papir. Teknikken inviterer til ro og forenkling, og du bestemmer selv, hvor udfordrende processen skal være.


Mandag d. 16 marts (17.30-20.30) - akvarel:

Denne aften fordyber vi os i akvarellens fortryllende og dragende verden. Med forskellige typer akvarel får du mulighed for at udforske og lege dig gennem aftenen. Vi tilbyder forskellige effekt-medier, så du får mulighed for at eksperimentere dig frem til helt nye udtryk.


Mandag d. 13 april (17.30-20.30) - collografi:

Collografi er afhængighedsskabende! Så er du advaret.
Når du har ridset dit motiv i Tetra-Pak, smører du hele pladen ind i sværte. Pladen bearbejdes ved at fjerne/tilføje sværte og trykkes derefter i grafikpressen på fugtigt specialpapir.
Vi hjælper dig undervejs, for det er en fedtet affære. Husk passende beklædning.


Mandag d. 20 april (17.30-20.30) - mixed media:

Denne aften skabes der ved at mixe forskellige medier! Vi sørger for en ramme/ide, som du kan tage udgangspunkt i.  Og der vil være mulighed for at bearbejde nogle af de ting, du har skabt de øvrige aftener. Mixed Media kombinerer nemlig forskellige udtryk og materialer. En ren legeplads.


Øvrige info: 

Alle forbereder sig hjemme via vores videoguides. På den måde ved alle, hvad de skal, når de kommer. Tiden kan derfor bruges fuldt ud på at skabe, dog med oprydning til slut. Medbring hørebøffer, så du kan gense videoguides undervejs.

Te, kaffe og lette snacks er inkluderet i prisen. Spis gerne hjemmefra eller nem aftensmad.

Holder er kun for kvinder.

Holdet aflyses ved færre end 12 tilmeldte. 

Care

To maintain the beauty and integrity of your purchase, we recommend treating it with care. Simple maintenance practices, such as gentle washing and proper storage, can effectively preserve the longevity of your favorites. We encourage you to refer to the care instructions included with each item, designed to help you keep your purchase in top condition.

Forsendelse

Originale værker, keramik, kunstprints i begrænsede oplag og grafiske tryk: afsendes fra mit atelier i Ikast. Jeg sender hver tirsdag og fredag.

Kunstprints (open edition oplag): afsendes fra mit trykkeri i Nordjylland hurtigst muligt efter gennemført køb.

1.600,00 DKK
Inkl. skatter. Levering beregnes ved betaling.

Oplev flere værker