Refusionspolitik

Levering & returnering

Alle værker er skabt i mit atelier og spænder fra kunstplakater til originale værker, håndlavede tryk og keramik samt digitale produkter.

Jeg ønsker, at køb af kunst skal føles trygt og særligt — men samtidig vil jeg gerne understrege, at originale og håndlavede værker adskiller sig fra almindelige standardvarer.

Farver og nuancer kan opleves forskelligt afhængigt af skærmindstillinger, lysforhold og omgivelser.

Originale værker bør afhentes rettidigt og ikke returneres uafhentet via pakkeshops med respekt for det originalitet, da dette medfører øget risiko for skade, håndteringsfejl og værdiforringelse af værket.

Standardprodukter

Kunstplakater betragtes som standardprodukter og er omfattet af den almindelige 14 dages fortrydelsesret i henhold til dansk forbrugerlovgivning.

Særprodukter

Limited edition kunstplakater, originale værker, keramik samt grafiske tryk såsom linoleumstryk, collografi og øvrige håndtrykte værker betragtes som særprodukter.

Disse værker produceres i begrænsede oplag eller som unika og adskiller sig derfor fra almindelige standardvarer.

Store originale værker gennemgår omhyggelig emballering, håndtering og transport, og kan ikke uden videre sættes tilbage i samme position, når de først har forladt atelieret. Derfor beder jeg om, at køb foretages med omtanke.

Specialordrer

Værker, der indrammes specifikt efter kundens ønsker eller aftale, samt specialskabte værker udført efter individuelle ønsker, mål, farver eller særlige aftaler, betragtes som specialordrer.

Specialordrer er undtaget den almindelige fortrydelsesret. Det gælder også originale værker købt ved fysisk fremmøde i atelieret.

Digitale produkter

Digitale produkter leveres elektronisk og er undtaget den almindelige fortrydelsesret, når leveringen er påbegyndt, og køber ved købet har accepteret dette.

Digitale produkter må ikke videredistribueres, kopieres eller videresælges.

Fortrydelsesret & returnering

Ved køb via webshop gælder den almindelige 14 dages fortrydelsesret i henhold til dansk forbrugerlovgivning, medmindre andet fremgår tydeligt ved det konkrete værk eller køb.

Hvis du ønsker at benytte fortrydelsesretten, bedes du kontakte mig skriftligt inden for 14 dage efter modtagelse.

Returnerede værker skal ankomme tilbage i præcis samme stand som ved modtagelse.

Værker skal returneres i original emballage og/eller tilsvarende.

Ved større værker kræves returnering via forsvarlig kunsttransport eller tilsvarende sikker levering ved personlig aflevering. Køber bærer ansvaret for værket, indtil det er modtaget retur og godkendt.

Refusion, tilgodebevis eller ombytning behandles først, når værket er modtaget retur og godkendt i samme stand som ved afsendelse.

Bemærk, at omkostninger relateret til:

  • original fragt,

  • returhåndtering,

  • transport,

  • administrativ behandling,

  • samt eventuel værdiforringelse som følge af håndtering eller transport

fratrækkes refusionsbeløbet.

Hvis et værk returneres med skader, trykmærker, ridser, fugtskader eller andre ændringer, som påvirker værkets stand eller videresalgsværdi, kan refusion helt eller delvist bortfalde.

Hvis en pakke ikke afhentes og returneres til atelieret, forbeholder jeg mig retten til at fratrække fragt- og håndteringsomkostninger i eventuel refusion.

Ombytning & tilgodebeviser

Ombytning tilbydes efter aftale.

Ved ombytning kan eventuel difference helt eller delvist udstedes som tilgodebevis med gyldighed ud fra det specifikke køb.

Tilgodebeviser kan ikke ombyttes til kontanter.

Ophavsret

Køb af værker overdrager ikke ophavsretten til motivet eller værket.

Amanda Zimmerlund forbeholder sig alle rettigheder til reproduktion, tryk og kommerciel anvendelse af værkerne.

Opdatering af handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser er senest opdateret i maj 2026 med henblik på at tydeliggøre processer omkring levering, returnering og håndtering af originale værker.

Tak fordi du støtter original kunst og min lille virksomhed.

Amanda Zimmerlund